Det gode liv i Skibhus
– her er meningsfulde aktiviteter og fællesskab i centrum

Læs om aktiviteterne i programmet, det ligger her og på hjemmesiden.
Der er også noget for DIG.
Der er ingen der skal kede sig eller føle sig ensom.
Vi glæder os til at se dig, kom og vær med, du er velkommen.

April

 Onsdag den 3. april kl. 13.00 BANKOSPIL OG LOTTERI
Hertil kaffe/te, franskbrød med ost og rullepølse.
Billetter á kr. 75,- for medlemmer, kr. 100,- for ikke medlemmer
købes ved indgangen.
Alle er velkomne  

Tirsdag den 9. april kl. 12.00 SPIS SAMMEN
Menu: Sprødstegt kylling hj.l. agurkesalat sovs og hvide kartofler.
Pris kr. 60,-. Bestilles fra 11. marts til senest torsdag den 5. april kl. 12.00, på tlf. 65 90 35 94. Drikkevarer købes i cafeteriaet.
Alle er velkomne  

Onsdag den 17. april. kl. 9.00 MANDEHØRM

Onsdag den 24. april kl. 12.00 KURSUSAFSLUTNING
Vi hygger os med buffet: Sild, æg rejer, tomat, frikadeller, lun røget skinke kartoffelsalat og med mixet salat. Oste fra nær og fjern, anrettet med brød og kiks.
Billetter bestilles og købes af kursuslederen. Pris kr. 140,-.

Maj

Skibhuscentret er lukket den 1. maj og 10. maj.

Onsdag den 8. maj kl. 13.00 BANKOSPIL OG LOTTERI
Hertil kaffe/te, franskbrød med ost og rullepølse.
Billetter á kr. 75,- for medlemmer, kr. 100,- for ikke medlemmer
købes ved indgangen.
Alle er velkomne

Onsdag 8. maj kl. 9.00 fra gården. Kryddersnapseholdet.
Hygge komsammen i grøn stue eller: Tur til Trelde næs.  Her kan vi samle bøgeblade, ramsløg, spansk kørvel og skovmærker. Tag varmt tøj og godt fodtøj med.  Vi spiser vores madpakke og smager lidt på de kryddersnapse vi har med.

Tirsdag den 14. maj kl. 12.00 SPIS SAMMEN
Menu: Herregårdsbøf m. bearnaisesovs ærter og ovn kartofler
Pris kr. 60,-. Bestilles fra 8. apr. til senest torsdag den 8. maj kl. 12.00,
på tlf. 65 90 35 94. Drikkevarer købes i cafeteriaet.
Alle er velkomne

Onsdag den 15. maj. kl. 9.00 MANDEHØRM

Onsdag 22. maj. kl. 11.00 fra gården Kør selv tur til
Hørvævsmuseet og Skoda museet på Krengerup gods.Inkl. rundvisning på begge museer.
Der en café på museet, der serveres kaffe brød og tærte.
Entre v. minimum. 10 pers. kr. 110.-, Tilmelding senest 13. maj.Se opslag for mere information. Alle er velkomne

Juni

Skibhuscentret er lukket grundlovsdag, den 5. juni.

Torsdag den 6. juni kl.9.30 DAI SENIORTRÆF
En hel hyggelig idrætsdag, med morgenkaffe og frokost
Følg anvisning for tilmelding. Husk tilmelding.
Se opslag.

Onsdag den 12. juni kl.9.00 KRYDDERSNAPSEHOLDETHygge komsammen i grøn stue eller: Tur til Stige Ø. Vi kan samle Kveller, Strandmalurt og får en hyggelig dag med den medbragte madpakke og kryddersnaps.

 Onsdag den 19. juni kl. 12.00 MIDSOMMERFEST
Tarteletter med høns i asparges. Vi tænder grillen, rister nogle af de gode pølser, der serveres med kartoffelsalat. Kaffe med småkager. Fynboerne spiller og vi synger nogle af de kendte midsommersange. Der bliver hygge hele eftermiddagen på terrassen, teltet og udestue.
Billetter af kr. 120,- købes i cafeteriet fra mandag den 6. maj til 14. juni.
Alle er velkomne

Juli

Skibhuscentret er ferielukket
fra 1. juli 31. juli 2024. (Begge dage inkl.)

August

Mandag den 5. aug. kl. 9.00 KURSUSINDSKRIVNING
Nye kursister tilmeldes, der er mange gode hold at vælge imellem.

Udnyt muligheden for ny viden eller motion i fællesskab med andre.

Salg af billetter til høstfesten.

Skibhuscentret er lukket den 6. august. (Frivilligtur)

Onsdag den 21. aug. kl. 12.00 Høstfest MED HAT

I haven og på terrassen, med grillpølser, kartoffelsalat, pandekager, kryddersnaps og kaffe. Fynboerne spiller.

Billetter af kr. 120,- købes i cafeteriet fra mandag den 6. maj til 16. august.

Net caféen er lukket i juli 2024, åbner igen 13. august.

Bliv medlem og deltag i alle aktiviteter og fællesskaber på Skibhuscentret for kr. 300,- om året. 1/1 – 31/12., kr. 150 1/8 -31/12.

Tilmelding på www.skibhuscentret.dk

Følg Mandehørm på hjemmesiden, kontaktes og tilmelding på odense.mandehoerm@gmail.com

NETCAFE

Har du problemer med din Mobiltelefon. PC, Tablet, Mit-Id eller andet.

Kom og få hjælp i IT-caféen hver tirsdag mellem kl. 9.00. 12.00
Du behøver ikke at være medlem af Skibhuscentret, og det er gratis.

Skibhuscentret nye fitness anlæg

Brug anlægget.
Anlægget står nu fiks og færdig, der er lys på om aftenen så der er ingen undskyldning for at komme og benytte det.
Det kan anvendes af alle her i Skibhuskvarteret.
Både plejehjem, dagcentre, foreninger, skole og beboere, tag det til jer, benyt det og pas på det.

Hvorfor udendørs træning?
Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet udendørs sænker en persons blodtryk og puls.
Som et resultat kan træning udendørs føles mindre anstrengende end lignende træning indendørs, hvilket formentlig bidrager til, at der bruges lidt flere minutter ved udendørstræning.

Du må gerne træne hver dag.
Det er som udgangspunkt ufarligt at dyrke meget motion, og folk der motionerer rigtig meget har generelt et godt helbred.
Du skal dog være opmærksom på at lytte til kroppen så du ikke bliver skadet eller udbrændt.

Opstart:  tirsdag, den 5.september i uge 36.
Tidspunkt : kl. 09:30 – 11.30.
Herefter tirsdag i Lige uger

Cirkeldanse

– også kaldet meditative danse – er en global og en gammel folkelig dansetradition.
Dansene er poetisk inspireret af års- og højtid, af natur og af kærlighed til livet.
Vi holder hinanden i hænder og danser rundt i cirkel, inde og ude.
Hver dans har sit eget unikke og enkle dansemønster, som gentages hele dansen igennem.
Fra mange forskellige kulturer nyder vi musik og dansetrin og historierne, der knytter sig hertil.
Musikken svinger fra klassisk musik, til danske sangskat, til Balkan rytmer, til hymner/lovsange, og til
varieret folkemusik, for blot at nævne. Alle kan deltage. Vi vil øve trin stille og roligt, inden musikken spiller.
2 timer er vi sammen, og midtvejs vil vi holde pause med lidt at styrke os på og snakke, som vi lyster.

“Vi danser i det flotte Orangeri, husk skiftesko, som du synes er behagelige.”

Hjertelig Velkommen fra
Cirkeldanser Lissi Nina Vilhelmsen.

Du skal være medlem af Foreningen Skibhuscentret for at deltage.
Du er velkommen til en prøvetime.

FORTÆL FOR LIVET

Fortæl for Livet er livshistoriegrupper for seniorer.
Gennem en møderække på ca. 10 gange inviteres du til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra livet.
I Fortæl for Livet lærer du dig selv og en gruppe andre seniorer bedre at kende på en dybere og mere indgående måde end normalt.

Hvis du har mistet mange af dine nære og kære kan Fortæl for Livet være en god måde at blive en del af et nyt, stærkt fællesskab med udgangspunkt i gode minder og betydningsfulde øjeblikke.

Fortæl for Livet-grupperne består af 5-7 seniorer og en frivillig gruppeleder, som hjælper med at sætte samtalerne i gang og sørger for alle bliver hørt.

Røde Kors - Danmarks Indsamling

Mandehørm

Onsdag den 20. marts kl. 9.00 mødes vi på Skibhuscentret til morgenkaffe.

Få en snak og lidt mandehygge.
Der er mulighed for forskellige aktiviteter.
Kom og vær med i det hyggelige fællesskab.
Vi afslutter med en lille frokost.

Vi tilbyder:Morgenbord med kaffe, the og brød,Frokostplatte, 3 stk. smørrebrød med en øl/vand

Mandehørm til Kaffe

____________________________________________________________

Så starter vi igen  på Mandehørms madhold!
Følgende onsdage er planlagte i foråret 2024

10. januar
7. februar
13. marts
10. april
8. maj
12. juni

Vi mødes på Sct. Hans Skoles’ skolekøkken klokken 17 og slutter klokken 21.
Et medlem leger kok, og køber ind efter eget valg.

Maden bliver lavet i fællesskab og omkostningerne deles.
Der betales kontant eller via MobilePay til den der har købt ind.
Man tager selv med, hvad man ønsker at drikke til middagen.
Det aftales, under middagen, hvem der står for næste arrangement.
Man skal dér give besked, hvis man ikke kan deltage – af hensyn til indkøb.

Beløbet pr. aften forventes at udgøre max 75,- kroner.

_____________________________________________________

Intervalgang

Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang. Det er en skånsom motionsform og har vist sig at være en mere effektiv motionsform for personer med type 2-diabetes.

På Skibhuscentret kan du gå til intervalgang tirsdag og torsdag.
Tirsdagsholdet mødes klokken 16.

Torsdagsholdet mødes klokken 10.
Efter turen, samles vi til en kop kaffe eller the og hjemmebag.
Du skal være medlem af Foreningen Skibhuscentret for at deltage.

Skibhuscentret søger frivillige

Har du lyst til at være en del af det hyggelige fællesskab der findes på Skibhuscentret.

Har du tid og lyst til at være frivillig i Skibhuscentrets cafe, eller hjælpe til med andre gøremål, så kom og få en snak med os, du er velkommen.