Odens Stad, kort 1717 
Jorden har i sin tid hørt under Næsbyhoved Ladegaard, der hørte under Næsbyhoved Slot. Hele området var skov der strakte sig fra hvor Monbergsvej er nu og til Skibhusene.
Der er stadig tre små skove i området.
I 1635 gav Christian den 4. bemyndigelse til at der blev lavet en vej over Ladegaards jorder fra Skibhusene og ind til Odense, den nuværende Skibhusvej.
Skibhusvej var på den tid ikke særlig tryk at befærde, idet der var både røvere og banditter der lå på lur efter de vejfarende.
Dette røverpak har nok holdt en del til på den kro der lå i Skibhusene, som i daglig tale blev kaldt ”Røven”.
Nok var der store skovområder, men der var også store landbrugsarealer, hvor der blev drevet jagt.
Alt det gods der kom med skib til Odense, blev losset i den lille havn ved Skibhusene, i bunden af Odense Fjord. – Odense kanal blev først gravet ud langt senere.
Købmand Peter von Westen Eilschou, købte området ”Gammel Ladegårds Skov” på ”Det fynske Ryttergods” auktion den 14. november 1764 for 144.759 rigsdalere.
Jordtilliggendet blev dengang tildelt 84 td. hartkorn til hovedgården og 409 td. hartkorn til bønder. Under hovedgården var der således mange små bøndergårde.
I 1765 blev hovedgården bygget af Peter von Westen Eilschou , og han opkaldte den efter sin hustru Anna Marie Becker, således at den fik navnet “Marielund”.
Efter hans død i 1783 overtog enken gården til sin død 1799.
I 1801, 2 år efter hendes død, solgtes den af dødsboet til ejendomsspekulanterne tidligere godsforvalter på Wedellsborg Søren Hillerup, og daværende ejer af Bramstrup, samt godsejer, senere etatsråd Hans Jørgen Hansen, Ørritslevgaard. Disse to frasolgte derefter alt bøndergodset.
1803 til 1825 var ejeren proprietær Mørck.
1825 til 1 834 var ejeren proprietær Georg Wedel.
1834 til 1865 tilhørte gården kammerråd Chr. Trolle. Han døde 1859, og enken ejede den til 1865.
1865 købte justitsråd, senere etatsråd Niels Rasmussen Hellfach Langkilde Marienlund for 101.000 rigsdalere.
1870 overtog sønnen cand. Polyt. Niels Valdemar Langkilde gården til år 1900.
1900 til 1918 tilhørte gården et interessantskab.
I 1918 købte skibsreder A. P. Møller Marienlund for 494.000 kr. og ejede den til han
i 1983 solgtes den til Odense kommune.
8. december 1922 blev Odense Brandvæsen kl. 4 om morgenen kaldt ud til Marienlund. Det brændte rigtig lystigt på taget. Beboerne, inspektør Mors og hans familie, samt karle og piger fra gården skyndte sig ud i sidste øjeblik, da det blussede stærkt i den gamle ejendom. Det var kun hovedbygningen, der var en gammel bindingsværksejendom med stråtag, der nedbrændte.
Hovedgården blev genopbygget med gule sten og tegltag. – Som den fremstår i dag.
Store dele af jorden blev brugt til bygning af Odense Stålskibsværft og arbejderboliger i området her.
Når A. P. Møller besøgte Odense Stålskibsværft boede han spartansk i en lille lejlighed oppe på 1. sal. i hovedgården.
På et byrådsmøde den 21. december 1983 godkendte Odense Byråd købet af Marienlund.
1985 begyndte så restaureringen af Marienlund, som jo endte med det flotte resultat, som vi der nu bruger den i dag kan glæde os over.
Foreningen Skibhuscentret blev startet ved et borgermøde i Sognehuset den 8. oktober 1985.
Forud for starten var der gået et par år hvor ældrekomiteen m. fl. havde gjort et stort arbejde for at få etableret et ældrecenter
Initiativet til skabelsen af Skibhuscentret kom fra Ove Sørensen, der i mange år var formand for Marienlyst Boldklub, og på det tidspunkt også byrådsmedlem. Han havde sammen med flere skibhusborgere øje for, at Marienlund Hovedgård lå ubenyttet hen som en spøgelsesgård, der kun gav husly for vagabonder. Han mente, at der med frivillig arbejdskraft kunne skabes et værested for ældre borgere.
Ejendommen var overtaget af Odense Kommune ved et mageskifte med A. P. Møller koncernen.
Derfor inviterede Ove Sørensen By- og teknikrådmand Edvin Witved og socialrådmand Robert Dalskov til et møde på gården, der var ved at forfalde. Jørgen Hansen som socialchef deltog i mødet, og husker, at de stod på gårdspladsen i regnvejr iført gummistøvler.
Vi kiggede på staldbygningerne, der endnu lå der, og Witved sagde, at det hele burde rives ned. Senere fandt vi ud af, at Witved havde en ide om, at de omkringliggende jorder skulle bruges til et udstillingsbyggeri i anledning af Odense bys 1000 års jubilæum i 1988.
Sådan blev det heldigvis ikke. Robert Dalskov og Ove Sørensen fik ideen om et ældrecenter godkendt af Byrådet, der ved samme lejlighed afsatte et pænt beløb til anskaffelse af de materialer, som de frivillige havde brug for.
Jøregn Hansen blev udpeget som kommunens repræsentant i den bestyrelse, som blev nedsat ved ombygningens start. Der fulgte nu mange spændende år, hvor flittige pensionister rev vægge og bygninger ned og byggede om, til det vi ser i dag.
Flere gange måtte vi konstatere, at pengene var brugt op, men vi fandt i fællesskab de nødvendige løsninger. Der kom indtægter ved udlejning af lokaler til en hjemmehjælpsgruppe og til et dagcenter for demente. I en længere periode blev nogle lokaler udlejet til børnehaver, der midlertidig var blevet hjemløse på grund af ombygninger.
Den 8. oktober 1985 var ca. 120 borgere mødt op i Sognehuset hvor rådmand Robert Dalskov indledte over emnet:
Marienlund Hovedgård som ældrecenter – Hvorfor og hvordan?
Det blev vedtaget at vælge en bestyrelse, som senere skulle sætte en forening i gang.
Den valgte bestyrelse blev: Ove Sørensen, Harry Hansen, Arne Pedersen, Willy Petersen, Emil Bülow, Børge Andresen, fra ældrekomiteen Carl Justesen, Edith Jensen og fra kommunen Jørgen Hansen.
Det blev besluttet at Marienlund Hovedgård fremover skal hedde Skibhuscentret.
Arbejdet med restaureringen gik i gang, der var nok at tage fat på. Kommunen stillede 1.6 mill. kr. til rådighed for restaureringen, bestyrelsen blev pålagt at skaffe yderligere 800.000 kr. samt frivilligt arbejde for et tilsvarende beløb.
Der blev tegnet medlemsbeviser på 200 kr., som samtidig var kontingent for 1986.
En anden mulighed var et medlemsbevis, hvor man i stedet for betaling, skulle deltage i ombygningen.
Det var ikke noget stort problem, at få frivillig arbejdskraft.
Der var mange efterlønsmodtagere og pensionister der var glade for i flok at løse denne opgave. Mange følte nærmest, at de fik deres anden ungdom igen, i de 3 år der blev arbejdet på gården.
Kun hvor det var absolut nødvendigt blev der benyttet professionel arbejdskraft bI. a. til lægning af nyt tag, el- og VVS-arbejde.
Der var ingen problemer med fagforeninger, de vidste godt at det var arbejde, der ellers aldrig ville blive udført.
Arbejdet startede kl. 9.00 om morgenen, med middag kl.12.00 og fyraften kl. 17.00.
Oswald Hansen, ”Overmesteren”, fortæller at der var et knaldgodt arbejdshold bestående af Børge, Kobbersmeden, Per, Jørgen arme og ben, Arne, Maleren, Mælkemanden og Overgadefejeren. De var med i det meste af genopbygningen.
Der blev lavet en oversigt over alle frivillige arbejdstimer i perioden november1985 til februar 1988, og i denne periode blev det til 15.911 arbejdstimer.
Ved indvielsen af Skibhuscentret den 18. august 1988 var der bestilt musikunderholdning ved Fynske Livregiments orkester.
Rådmand Robert Dalskov, var tilkaldt for at holde talen ved indvielsen.
I vinduet ses Arne Pedersen og Ove Sørensen.
Skibhuscentret-1988
Du kan læse et lille hæfte om Hovedgårdens historie.